Design er en meget vigtig del af udarbejdelsen af frimærker. Med design henvises der til det grafiske design af et frimærke (brugen af logoer, billeder, former, farver og tekst). Efter udgivelsen af verdens første frimærke, Penny Black, der portrætterede dronning Victoria, er der produceret og udgivet flere hundredtusinde frimærker, både til brug som porto, såvel som forbeholdt samlere. Klik her for at se Penny Black frimærket
Et frimærke består af adskillige designmæssige elementer, der er vigtige for at et frimærke kan opfylde sin funktion. Det vigtigste element er den pålydende værdi, der viser den reelle monetære værdi af et givent frimærke. Da frimærker kan benyttes til at sende post internationalt, er det vigtigt at et frimærke er designet i overensstemmelse med internationale aftaler. Det betyder blandt andet at et navnet på det udgivende land skal fremgå på stort set alle typer frimærker der udgives.
Med tiden er det blevet en fast integreret del af frimærker, at de har et interessant motiv, og frimærker forventes efterhånden alle at have en eller anden form for designmæssig kvalitet over sig.
Der er 6 elementer eller dele, der er meget vigtige ved et frimærkes design:
Mange mennesker vil vær enige i, at den vigtigste rolle ved frimærker er at se den officielle værdi, som er trykt på selve mærket. Grundet de forskellige størrelser af breve og post, og de forskellige priser, er det nødvendigt at der står en værdi trykt på frimærket.
Oftest fremstår pålydende værdi på et frimærke ganske simpelt som et nummer, der oftest efterfølges af et symbol, der tilkendegiver hvilket valuta der er tale om. Tidligere blev frimærker udgivet med pålydende værdi skrevet med bokstaver. Senere har Universal Postal Union (UPU), en særlig afdeling af FN der administrerer internationale samarbejdsaftaler mellem postvæsner, krævet at frimærker der skal kunne bruges til internationale forsendelser, har pålydende værdi skrevet med arabiske tal. Dette har forsimplet internationalt samarbejde omkring forsendelse af post, samt forbedret vilkår for borgere og i særdeleshed samlere.
Designet af et velgørenhedsfrimærke indeholder oftest to pålydende værdier, adskilt af et plus tegn (+). Den første værdi er den reelle pålydende værdi af mærket, og den anden værdi er den ekstra værdi, der opkræves ved køb af frimærket, og som går til den specifikke velgørenhedsorganisation, der fremgår af frimærket.
I nogle tilfælde vil du støde på nogle frimærker, der har to valutaer på designet. Et eksempel på dette er Ireland fugle frimærket, der blev udstedt d. 11. juni 2001. her vil der på frimærket være to valutaer (Irisk pund og Euroen)
Det næstvigtigste element ved frimærkets design, er landets navn. Denne del af designet er typisk for frimærker der skal bruges til internationale forsendelser.
Det første frimærke der nogensinde blev udstedt i England havde ikke landets navn tryk på frimærket. I år 1874 gav UPU en speciel lov til, at Storbritannien ikke behøvede navn på deres frimærker. Det var nok identifikation, at landets reagerende overhoved (kongen eller dronningen) var på frimærkerne. Indtil i dag, er Storbritannien det eneste land, der ikke skal putte landets navn på frimærkerne. Klik her for at se frimærkekataloget for Storbritannien. For andre UPU lande, skal deres lands navn skrives med det latinske alfabet (A, B, C, osv.)
Det landenavn der forekommer på frimærker er som oftest navnet på det land, der udgiver det pågældende mærke. Da frimærker er relativt små, og visse landenavne er relativt lange, er det meget anvendt at benytte en anerkendt forkortelse på frimærker, da det gør det lettere at få navnet til at fremgå, og samtidig ikke fylde hele mærket. For eksempel benytter Sydafrika forkortelsen RSA på alle deres frimærker, hvilket står for Republic of South Africa. Klik her for at se frimærker fra Sydafrika
Der er nogle lande har tidligere navne, såsom Burkina Faso. Burkina Faso var tidligere kendt som Fransk Øvre Vola ( I Frankrig er det Haute-Volta) fordi landet er placeret i den øverste del af Volta floden. Navnet blev ændret i 1984. Betyningen af Burkina Faso er " Landet af Ærbare Mænd " Klik her for at se frimærker fra Burkina Faso Klik her for at se frimærker fra Franks Øvre Volta
Der er visse lande, der har lov til at vælge mellem flere end en version af deres landenavn, alt efter hvad designeren mener vil passe bedst. Eksempelvis fremgår Rumænien også ofte med deres postvæsens navn, Posta Romana. Klik her for at se rumænsk postfrimærker
Nogle afhængige områder har måske eller måske ikke inkluderet navnet på deres "fædreland"
Stort set alle frimærker indeholder tekst på den ene eller den anden måde. Ud over den pålydende værdi og navnet på den udgivende enhed, kan tekst have forskellige formål. Det kan have helt praktiske årsager, såsom tilføjelsen af frimærkets type (Luftpost, Tjenestemærke), serienummer på udgivelsen (hvilket ofte fremgår i kanten af ark), og året for udgivelsen. Det kan også have andre formål såsom at fremhæve navnet på personen eller begivenheden, der portrætteres på frimærket.
Nogle gange benyttes tekst som det primære i frimærkets design. For eksempel findes der i Pakistan en række frimærker, hvor det primære element er tekst. Det er dog en praksis som er relativt sjælden, og i de senere år er det ikke noget der ofte ses. Klik her for at se frimærker fra Pakistan
Visse lande, hvor der benyttes forskellige alfabeter, fremgår tekster i alle officielle alfabeter. Det gør sig blandt andet gældende i Irak, hvor tekst på frimærker figurerer med både arabiske og latinske tegn. Klik her for at se frimærker fra Irak
Du kan også opleve at finde frimærker, hvor der er lavet inskriptioner udenfor marginen. De fleste af disse inskriptioner findes i det nederste venstre hjørne, og selvom placeringen ofte er den samme, kan inskriptionen variere meget. Ofte indeholder de informationer omkring designeren, gravøren og det firma der har printet mærkerne. Derudover fremgår det ofte hvornår mærket er udgivet. Visse samlere anser disse inskriptioner, der ændrer sig mellem udgivelserne, som værende lige så interessante som mærkerne selv.
Det grafiske element i et frimærke design kan være et af fire vigtige kriterier:
A. Portrætbuste - Kan være hele ansigtet eller en profil af personen
B. Emblem - flag, våbenskjold, Posthorn, nationalsymbol, osv.
C. Numerisk - et frimærke hvor designet tager udgangspunkt i den pålydende værdi.
D. Pictorisk - et frimærke, hvor designet er billedligt. Det kan indeholde stort set alt fra dyr og planter, over landskaber og historiske figurer, til originale kunstværker. Derudover kan de indeholde abstrakte figurer, ligesom de også kan gengive emner fra den virkelige verden.
Forskellige lande har forskellige regler omkring deres frimærker, og hvilke motiver der er tilladte. Eksempelvis skal alle frimærker fra Storbrittannien indeholde den siddende monark (oftest i form af en silhouette), hvorimod amerikansk frimærker ikke må indeholde personer, der har været død i mindre end 10 år. Denne regel har dog også en undtagelse, da afdøde præsidenter må afbilledes ét år efter deres død.
The most common postage stamp's shape is a rectangle, because this is the most practical way to put stamps in a stamp sheet. A certain rectangle taller than wide is a vertical design, whereas wider than tall is called a horizontal design.
Aside from rectangular stamps, you will also encounter other shapes of stamps such as triangles, octagons, circles, rhombuses, and other freestyle shapes including hearts and a stamp shaped like a banana which was issued from 1969-1985 in Tonga.
The most common size of a postage stamp is about 10 mm to 30 mm (millimeters), as these dimensions have proven to be the best and easiest size to handle.
The largest postage stamp in history was issued in the United States from 1865. Its size is 52 mm x 95 mm. These stamps were used solely for the mailing of newspapers.
The smallest postage stamp ever recorded was issued at Mecklenburg-Schwerin, a territory in Northern Germany.
After choosing a subject, the postal administration usually contracts an artist to come up with a postage stamp design.
Når der skabes et frimærke design, skal frimærkekunstneren følge en masse regler og begrænsninger, som tidligere nævnt. Kunstneren skal gerne tidligere have lavet design til frimærker. Derudover skal kunstneren forventer at arbejde med et yderst lille lærred i forhold til, hvad han ellers måtte være vant til. Klassiske malerier ville typisk ikke kunne benyttes, da de kan se vage og slørede ud, når de skaleres ned til et lille frimærke. Derfor vil en kunster typisk vælge et interessant motiv med få detaljer, så det ser simpelt ud på frimærket. Frimærker med portrætter betyder sjældent det store for købere, men præstationer er en anden sag. Dette kunne være en stor berømt bygning eller andet arkitektur.
Når kunstneren har designet et frimærke, vil han typisk sende mindst et eller to frimærker mere med andre motiver. Så har posthuset flere valgmuligheder at gennemgå. Når frimærket er blevet godkendt, vil kunstneren typisk lave små rettelser på mærket, inden det sendes videre til produktionen. Det kan også hænde, at et frimærke bliver kasseret, hvis en situation har ændret sig. Dette kunne være et regeringsskifte.